onsdag den 10. oktober 2007

I know the DJ...

At kalde den kultur, jeg her vil skrive om for en subkultur, er måske en tilsnigelse. Det ligger nærmere at beskrive den som et miljø eller en scene. Men da der er tale om en art delkultur der også indeholder elementer af både modkultur og ungdomskultur kan det alligevel forsvares at kalde den subkultur.

Festscenen er det mest rammende begreb man kan putte ned over denne kultur, der også kunne benævnes klubscenen, technomiljøet, ravescenen, byscenen m. v. Man kan for at blive i kultur terminologien også kalde den klubkulturen, men den betegnelse forekommer begrænsende (og i øvrigt outdatet i forhold til hvad kulturen ville kalde sig selv internt) Festscenen er en rammende betegnelse, da den både er tilpas åben og rammer hvad det er denne kultur samles om; festen.
For at være mere specifik handler det om det miljø eller den kultur, der er omkring festerne. Det være sig fester på etablerede klubber, raves, receptioner og enkeltstående events som de, mere eller mindre, private efterfester. Altså i et miljø hvor det at gå ud er samlingspunktet og den fælles reference hvor om kulturen skabes.
I modsætning til traditionelle subkulturer er de fælles markører for dette miljø på sin vis udvaskede. Musikken, tøjet og den generelle attitude er dynamisk snarere end fastlåst og der kan sagtens forekomme afvigelser og stor intern differens.

Men der er nogle helt klare regler og handlemåder samt et kodeks for hvad der udgør den kulturelle kapital indenfor dette miljø. Der er flere måder at opnå kulturel kapital indenfor festscenen:

1. Netværk: Det er væsentligt at have et stort (og rigtigt) netværk. Det er vigtigt at kende de rigtige mennesker. Det være sig alle fra arrangører, bookere, promotere og klubejere til DJs, bartendere, drugdealere og personligheder indenfor miljøet, der ikke nødvendigvis bidrager direkte til festen eller miljøet men bidrager indirekte i kraft af deres blotte tilstedeværelse.

2. Viden: Det giver kulturel kapital at følge med og vide hvad der sker. Dette hænger sammen med at have det rigtige netværk. Man skal vide hvilke fester man skal tage til og ikke tage til. Det giver kulturel kapital at være bevist om hvad der sker, ligegyldigt om rent faktisk kommer til festen eller ej. Man skal derudover vide hvad der kommer til at ske til de forskellige fester; hvem kommer, hvem skal spille m.v.

3: Ancinitet: Hvis man har været en del af miljøet i længere tid, giver det forøget kulturel kapital.

4: Aktivitet: Hvis man bidrager aktivt (og vellykket) giver det øget kulturel kapital. Man kan så at sige godt være en del af festscenen uden selv at bidrage, men bare være tilstede, men det er et klart plus selv at bidrage. Det være sig som arrangør, DJ, promoter eller blot agere vært for efterfester.

Hvis man vil være noget, hvad enten det er arrangør, DJ eller bare vil have gæstelistepladser (hvilket også, om end i mindre omfang, giver kulturel kapital) indenfor festmiljøet er det oplagt at prøve at opnå kulturel kapital indenfor ovennævnte områder. Det kan faktisk ikke lade sig gøre uden, hvad enten man forsøger dette som en bevidst strategi eller ej.

Ingen kommentarer: