Hvis man vil tiltrække folk fra den kreative klasse gennem et mangfoldigt kulturudbud, der også rummer alternativ kultur såvel som decideret undergrundkultur, må man starte med at bakke op om den undergrund der allerede findes... Man kan starte med at lade være med at fjerne den.
Penge som kulturel kapital
Som alt andet politik, handler kulturpolitik mest af alt om, hvordan man fordeler nogle kulturmærkede midler bedst muligt. Det handler altså først og fremmest om økonomi, hvilket er en selvfølge, da det meste kultur koster penge og penge, i en økonomi, altid vil være den største mangelvare.
Hvordan de stærkt begrænsede kulturmidler så skal fordeles kommer an på hvem der sidder på magten og det kultursyn disse har. Derudover handler det typisk om hvilke kulturelle aktører der gør sig bedst nationalt og internationalt bemærket samt hvem der er bedst til udføre deres lobbyarbejde for at få del i kulturkassen.
Når det kommer til subkulturer kan det derfor være svært at få del i du kulturelle puljer. Den kultur der bliver produceret i subkulturelle miljøer er nemlig sjældent den der falder indenfor politikernes og dem der sidder på kulturkassens smag. Subkulturel kultur er derudover typisk noget der er skabt af og for subkulturen og er derfor ikke nødvendigvis noget, der får den store offentlige bevågenhed og hvis den endelig gør, er opmærksomheden typisk negativ, som når graffiti- og gadekunstnere udøver deres kunst på steder hvor de ikke må eller når der bliver afholdt ulovlige fester i forladte bygninger.
Men i takt med at man fra politisk hold taler om vigtigheden i at tiltrække folk fra den såkaldte kreative klasse, begynder den kulturpolitiske diskurs i højere og højere grad at få øjnene op for subkulturel kultur og kunst skabt udenfor de etablerede (og kulturstøttede) institutioner.
I Københavns kommune for eksempel, kigger man sydpå til byer som Berlin og Barcelona som i dag er nogle af de europæiske byer der i dag har ry for deres store og alsidige kulturelle udbud. Man snakker om vigtigheden i at have plads til den spontane og autonome kultur som kan skabe den kulturelle alsidighed der kan tiltrække kreative (og pengestærke) hoveder fra den kreative klasse. Man arbejder helt konkret med at et særligt område som skal være tiltænkt den spontane, autonome og alternative kultur, hvorfor man har inviteret nogle mennesker fra den kunstneriske undergrund med til at brainstorme på dette projekt.
Mainstream undergrund?
Det er alt sammen fint nok. Eller det er fint at man er begyndt at få øjnene op for alternativ og spontan kultur. Men denne kommen undergrundskulturen i møde kan bare ikke lade være med at undre en. For samtidig med at man fra politisk hold nu vil styrke og være med til at opdyrke denne nyopdagede form for kultur, virker det som om man modarbejder den selv samme kultur, de steder hvor den allerede findes. Salget af Ungdomshuset Jagtvejen 69 samt normaliseringen af Christiania er de bedste eksempler på dette. For disse to københavnske kulturinstitutioner er de bedste eksempler på steder, hvor der har været plads og kræfter der til at rumme den form for kultur som politikerne nu efterspørger. Der er sagt meget og vil blive sagt meget om disse to sager, så en længere redegørelse for disse, skal der ikke kommes med her. Men man kan med disse sager i baghovedet tydeligt se hvad det er for en alternativ kultur man fra politisk side gerne vil have. Det som har kendetegnet ovennævnte institutioner er deres autonomi, og herunder også deres økonomiske autonomi. Begge steder har været drevet mere eller mindre uden offentlig økonomisk støtte. Når kommunen eller staten ikke har støttet disse institutioner med økonomiske midler har de heller ikke mulighed for at fjerne deres midler. De har med andre ord ikke mulighed for, i samme omfang som det gælder sig for mere traditionelle kulturinstitutioner, at yde politisk økonomisk magt over disse institutioner. De kan ikke true med at fjerne midler hvis den kulturelle virksomhed disse steder driver ikke passer ind i den politiske dagsorden. Og derfor (blandt andet) har Ungdomshuset og Christiania været et torn i øjet på det etablerede politiske liv.
Der tegner sig derfor et klart billede af hvorfor man nu gerne vil støtte den kultur der udspringer af undergrunden. Hvis man fra politisk hold går ind og skaber et rum for den og tilmed støtter den økonomisk har man i langt højere grad mulighed for også at styre den politisk. Man kan fra politisk side bestemme hvor den skal være, hvad den skal omhandle og hvem der skal producere den. Der er altså tale om en form for normalisering af denne form for kultur. En normalisering af den alternative og spontane kultur vil imidlertid have nogenlunde samme effekt som hvis man vil normalisere en subkultur, den vil blive normal, dermed mainstream og dermed holde op med at eksistere som et alternativ.
Det der kendetegner den alternative og autonome kultur er nemlig at den får lov til at eksistere på de præmisser den er skabt under og funderet på. Hvis man virkelig gerne vil tiltrække kulturelle aktører der kan skabe alternativer til den etablerede kultur, skal man derfor starte med at give rum til den der allerede er der. Det der tiltrækker folk med kulturelle ideer og energier ud i det alternative er nemlig først og fremmest rummeligheden til at deres virksomhed kan praktiseres.
mandag den 15. oktober 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Hej Mads,
Du har jo allerede skrevet hvad vi nu har gentaget.
Hjælp os på www.danmark-er-nice.dk
Bedste hilsner fra harpcore
Send en kommentar