Retrospektivt er spelrumsopgaven egentlig gået ret godt, og jeg har da fået noget ud af den. Men undervejs har der alligevel været nogle omstændigheder der kunne have været anderledes - både på et overordnet plan, altså planlægningsmæssigt og på et personligt plan.
Den måde vi blev inddelt i grupper fungerede ikke rigtigt synes jeg. Jeg var selv meget lidt oplagt for den slags lege, den dag vi skulle gruppeinddeles og havde ikke fået opgaven; at tænke og over ’hvad jeg brænder for’, så jeg blev kastet ud i det – hvilket var lidt ubehageligt, da man til sådan en opgave gerne ville have tænkt det igennem. Specielt når man som jeg, ikke går rundt og ’vil rede verden’, til hverdag.
Men da grupperne var inddelt var jeg egentlig ret tilfreds med min gruppe. Det viste sig at vi havde nogenlunde den samme indstilling til opgaven; vores ambitionsniveau var nogenlunde det samme.
Så skulle vi til at definere hvad et spelrum var. Det var i starten ret svært. Begrebet spelrum forekommer meget abstrakt og som noget der hurtigt kunne udvikle sig til at blive meget omstændigt.
Men vi fandt hurtigt på at spelrummet ikke behøvede at være et fysisk rum eller en fysik event, men at vi i stedet kunne skabe et abstrakt spelrum. Derfor kom vi frem til at vi ville prøve at skabe en slags åndeligt spelrum.
Syftet blev formuleret; at gerne ville have at folk generelt skal blive bedre til at indrømme deres fejl for at opnå større accept og åbenhed blandt mennesker.
Det resulterede efter flere overvejelser i ’The Origami Project’. Navnet siger ikke meget om selve projektet, men det går, kort fortalt, ud på at man skal indrømme sine egne fejl og få andre med på den så de også indrømmer deres.
Helt konkret skal man skrive sin fejl ned på et stykke papir, som man folder en papirsvane ud af. Denne skal man så give videre til en person som så skal gøre det samme.
Dette skal dokumenteres på en blog som gruppen har til hensigt at opdatere jævnligt.
www.O-RI-GA-MI.blogspot.com
Vores ambitionsniveau taget i betragtning synes jeg at vi har løst opgaven fint. Vi har dog hverken været overbebyrdede med arbejde og vores entusiasme omkring projektet har ikke været helt i top... Min egen indsats har været nogenlunde jævnbyrdig med resten af gruppens og alle aftaler er stort set blevet overholdt.
Det største problem med projektet og opgaven som sådan har været at det hele har været meget løst. Jeg kunne godt have tænkt mig en mere konkret opgave, så man ikke skulle bruge så lang tid på at definere spelrummet.
tirsdag den 13. november 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
jeg er rigtig enig i det du skriver om den brede opgave. Jeg synes det er frustrerende og min erfaring er også at man "i den virkelige verden" ofte har en række begrænsninger og krav som man må navigere imellem. Faktisk synes jeg det er noget nemmere at være kreativ når man på den måde skal løse et problem istedet for at skabe ud af den fri luft.....
Send en kommentar